Annonce

Annonce

Brev:

Væk fra baby i 4½ dag


11. oktober 2009

Alder:
6 mdr.

Væk fra baby i 4½ dag

Kære Helen,

Jeg har tilbudt at tage med min franske svigermor til New York i 4 1/2 dag i december i år for at opfylde en livsdrøm hun har haft om at se denne fantastiske by. På tidspunktet for rejsen vil min datter være 8 måneder.

Desværre går jeg allerede nu og har søvnløse nætter mens jeg bryder mit hoved med, hvordan det skal gå og hvordan jeg forbereder det hele bedst muligt, sådan at min datter ikke skal blive alt for ked af det af at opleve at hendes mor er væk, at min mand og mine forældre ikke får nogle alt for hårde dage når de passer hende, og at jeg dermed selv kan slappe af og nyde dagene i New York.

Min datter er lige fyldt 6 måneder og spiser nu grød 3 gange om dagen mens hun drikker vand til fra en flaske. Derudover ammer jeg hende ca. 2 gange om morgenen, 2-3 gange i løbet af dagen (men meget kort – hun gider ikke die mere end 2 min ad gangen) og en gang om aftenen i soveværelset, inden hun bliver lagt i seng.

Dette prøver vi dog langsomt at vænne hende af med nu og giver flaske i stedet, sådan at min mand også vil kunne lægge hende i seng på et tidspunkt. Hun sover som oftest igennem hele natten.

Som led i forberedelserne til mine dage væk og i det hele taget for at kunne komme ud om aftenen på et tidspunkt, er vi således begyndt at indføre nogle nye små rutiner for at reducere afhængigheden af mig:

• Hver aften kommer min mand ind i soveværelset, efter at jeg har ammet, og lægger vores datter i seng i vågen tilstand, sådan så det er ham hun ser som det sidste inden hun sover.

• I weekenderne er det også ofte ham, der lægger hende i seng til sin eftermiddagslur, skifter og leger med hende. Han er også begyndt at trøste hende når hun er ked af det, undtagen hvis hun bliver helt ude af den, så tager jeg over for at trøste.

• Om aftenen når hun skal lægges i seng, er jeg, som nævnt ovenfor, desuden begyndt i den sidste uges tid at give hende en ...


Annonce

... flaske med modermælkserstatning eller vælling i stedet for brystet. 4 ud af 6 gange har hun accepteret flasken, har drukket hele indholdet og er så blevet lagt i seng i vågen tilstand.

Når hun er helt fortrolig med at få flaske før sengetid, ville vi så forsøge at få min mand til at give hende den i stedet for mig. Han har prøvet en gang, hvor hun nægtede og græd. Min mor har også forsøgt, og hun blev rigtig ked af det. Så vi tænker at vi skal give det lidt mere tid endnu inden en anden person giver hende flaske.

Jeg har følgende spørgsmål:

• Er det rigtigt af os at begynde forberedelserne allerede nu, eller gir det ikke nogen mening at ændre på noget som helst før 14 dage før min afrejse? Og gør vi de rigtige ting i det rigtige tempo?

• Jeg ville stadig gerne blive ved med at amme lidt ved siden af udover hendes hovedmåltider, indtil hun bliver 9-10 måneder. Kan jeg det, selvom jeg tager væk i 4 1/2 dag, eller vil det forvirre hende at hun pludselig ikke kan få bryst i nogle dage? Vil det være bedre at stoppe helt med amning inden jeg rejser?

• Jeg læste om separationsangst når baby er omkring de 8-9 måneder. Er det derfor en dårlig ide at hun overnatter en enkelt af nætterne hos mine forældre, hvor omgivelserne og sengen er anderledes? Eller er det også noget vi kan øve os på i nogle uger i forvejen?

• Bør vi øve os I at jeg er væk i en dags tid i weekenden inden jeg skal rejse, hvor min mand f.eks. passer hende en hel dag? Bør hun ligeledes prøve at overnatte alene en nat hos mine forældre inden jeg rejser?

Jeg er rigtig ked af at jeg ikke nyder min barsel 100% fordi jeg tænker så meget og går og ser på denne tur som et sort hul i fremtiden, som kommer nærmere og nærmere. Jeg håber derfor at du måske kan give mig nogle gode råd om hvornår jeg forbereder mit fravær bedst muligt i løbet af de næste to måneder.

På forhånd mange tak!

Med venlig hilsen
Signe

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Min pige vil ikke spise

Hej Helen! Så er det blevet min tur til at skrive til dig:) Min pige, som...

Læs hele brevet og Helens svar


24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Yoghurt produkter til baby

Kære Helen Vi er flere i mødregruppen, som er meget glade for de forskellige...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

At sove igennem

Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...

Læs hele brevet og Helens svar


9. april 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

5.5 måned og mangler appetit

Hej Helen. Jeg skriver til dig, fordi jeg er bekymret for min søns appetit....

Læs hele brevet og Helens svar


2. april 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Lære at drikke vand

Hej Helen. Jeg har en søn på 5½ måned, som er begyndt med skemad. Han får...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Menstruation - efter fødsel

Det er meget forskelligt, hvornår menstruationen begynder igen efter en fødsel. Hos nogle kvinder kommer menstruationen allerede efter ca. 8 uger, men det er også helt normalt, at menstruationen først kommer et år efter, at du har født.

Hvis du ammer, vil det ofte udskyde din menstruation, så menstruationen først vender tilbage, når du begynder at trappe ned i antallet af amninger eller helt er stoppet. Men menstruationen kan vende tilbage på forskelligt tidspunkt, uanset om du...

Læs mere i Babylex

Fedtcreme - fedtprocent

Der findes rigtig mange forskellige cremer på markedet, og til behandling af børneeksem er det en god idé at vælge fedtcreme. Jo højere fedtprocent cremen har, jo mere fedtet og klistret vil den ofte være - og dermed også for mange mere ubehagelig. Derfor er det en god idé at vælge så fed en creme som muligt, som samtidig virker behagelig - og til behandling af børneeksem i ansigtet er det ofte en god idé at vælge en creme med en fedtprocent omkring 30-40%. Det er ofte også en god idé at...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for dit tidligere svar, som gav os meget ro omkring vores 4 uger for tidlig fødte datters måltider.

I det hele taget tak for denne brevkasse, den hjælper mange forældre... jeg er taknemmelig helt inde i mit dybeste over den tid du bruger, dine lange og fyldestgørende svar og din evne til at forstå....!!

Mor til pige født 4 uger for tidligt


Annonce